Inde fra Musikhusets utallige vinduer sprang pinke og gule farver frem som en forårstulipanhave i Århus midtby. Mennesker strømmede ind mod bygningen, som myrer til en myretue, og en summen af begejstrede samtaler lød omkring os. Årets offentlige digitaliseringsmesse – OffDig 2022 – var en fantastisk oplevelse, og ChangeGroup var med både som deltager og som medarrangør. Igennem de to dage fik vi et godt indblik i, hvordan digitalisering påvirker – og vil påvirke i fremtiden – de danske offentlige institutioner.
Læs også: Seks vaner der får dine medarbejdere sikkert tilbage efter corona
Tørke i ressourcelandskabet
Åbningsforedragets tema stod i ressourcemanglens tegn, og de offentlige institutioner mærker mere end nogensinde en udpræget ressourcemangel. Her blev der også uddybet, at nye tal viser, at 81% af de unge nyuddannede vælger den private sektor fremfor den offentlige.
Flere offentlige organisationer forsøger at modarbejde dette med forskellige tiltag. Her har Statens IT forsøgt at smide gødning ud i landskabet ved at skabe et graduate program, hvor de kan tiltrække en bredere skare af profiler til virksomheden. Helt lavpraktisk betyder det, at Statens IT har søgt studerende med forskelligartede baggrunde, som normalt ikke ville være et klassisk valg til virksomheden. De unge talenter er blevet matchet op med virksomheden i forhold til den personlige profil i langt højere grad end den faglige profil, og hertil bliver profilen så matchet op med teamet. Graduateprogrammet har allerede vist sig at være en stor succes, og der er blevet skabt stor værdi i at fokusere på det det personlige match fremfor det faglige. Dette har for Statens IT skabt efterfølgende ansættelser og nedbringelse af ansættelsesomkostninger.
Helt generelt skal den offentlige sektor ud og være mere synlig på uddannelsesstederne og brede det gode budskab om et job i det offentlige. Det er alment kendt, at der er store udfordringer med lønningerne i det offentlige, men vi ser en tendens til at flere og flere af de yngre generationer hellere vil arbejde for et formål end for et brand eller penge. Her er der en god historie i at arbejde for bedre velfærd eller borgerhjælp, og det bør de sætte større fokus på i deres mission mod at tiltrække flere hænder.
Læs også: Nyt år, nye tendenser – direktørens klumme
AI – kan vi bryde murerne ned?
AI – kunstig intelligens – er på alles læber uanset virksomhedsfortegn. AI er teknologien, som der bruges til at automatisere processer i virksomheder, som før krævede en masse menneskerhænder – for eksempel borgerhenvendelser. Teknologien udvikler sig konstant og bliver derfor en stadigvæk større og større del af alle danske virksomheder. AI har længe været spået til at være en af de banebrydende teknologier i den offentlige sektor til mange områder. Men set over en bred kam står det ret stille. Teknologien er ikke hindringen – så hvorfor står det stille?
Nogle af grundene er, det kræver ændringer i det strukturelle, i det politiske, i regler, GDPR med videre. Det har også vist sig, at datakvaliteten har givet væsentlige udfordringer. Derudover kræver det en meget stor transparens overfor borgerne. De skal vide, hvad deres data bliver brugt til. Det er en indsats, som man fra EU’s side prøver at ‘kontrollere’ med den kommende AI-forordning. Forordningen har overordnet fire reguleringsområder. Forbud mod anvendelse af visse AI-systemer, særlige krav til høj-risiko AI-systemer, transparenskrav og rammer for frivillig ‘code of conduts’ i de AI-systemer, der ikke er høj-risiko. Det burde give mere sikkerhed til borgerne på ligefod med GDPR og sikre den førnævnte transparens. Men det giver også en god omgang dokumentationskrav og styring for de organisationer, der vil anvende AI-systemer.
Webinar: Adfærdsledelse i det offentlige – tilmeld dig nu
Borgernes digitale rejse i det offentlige – to skridt frem og tre tilbage?
Selvom den digitale borgerrejse har været et fokus i mere end ti år i det offentlige, så er der ikke sket så banebrydende meget på den front. På trods af at der er mange systemer, der er kommet videre og nu har fået en selvbetjeningsdel på, så er der opstået store udfordringer i udviklingen med systemsiloer, som gør mulighederne for den fulde og glidningsfrie online borgerrejse umulig.
Et fint eksempel på at digitalisering kan have en negativ indvirkning på en lang række af processer i det offentlige, fremlagde Københavns Kommune, som netop optegner et klart billede af de komplikationer, som digitaliseringen og centralisering har medført for dem. Casen omhandlede dét at være ny borger i Danmark. Som ny borger skal du igennem tre forskellige myndigheder (SIRI, Kommune og SKAT). Disse myndigheder taler digitalt ikke sammen, og en undersøgelse af processen viste, at mere end 80% af de informationer, som hver myndighed skal bruge fra den nye borger, overlapper hinanden. Denne proces kan tage mere end fire måneder, når der er travlt, og det er der som regel. Går man femten år tilbage, så skulle den samme borger blot møde op i kommunen og fire timer senere var borgeren kørende med CPR, blevet en del af kommunen og klar i SKAT. Digitalisering er oftest set som et synonym på noget procesoptimerende, men det synes ikke til at være tilfældet i mange af de offentlige systemer.
Region Hovedstaden beviste dog, at de forsøger at optimere borgerens online rejse med deres MinSP-platform, som vil gøre det nemmere for en borger at følge sin sag og få brudt netop nogle at de siloer ned, man som borger møder i sin ’rejse’ på et hospital.
