Hvad kan vi lære af fejlede projekter?

På seneste faglige gå-hjem-møde indtog Andreas Trautner scenen og fortalte åbenhjertet om sine personlige erfaringer med fejlede projekter. Med udgangspunkt i sin kommende bog gav Andreas et indblik i hvorfor vi stadig ikke kan eksekvere succesfulde projekter i 2020, hvad der går galt, og hvilket mind-set vi skal have for at opnå succes. I denne artikel har vi forsøgt at fange de vigtigste pointer fra aftenen.

Rejsen startede i 2007 da Andreas Trautner fejlede storslået i et projekt, som gjorde ham syg. Med denne oplevelse i bagagen tog Andreas alt hvad der fandtes af certificeringer og det blev klart at:

  1. projekter og programmer fejler
  2. projekter bliver sat op, så de har meget høj sandsynlighed for at fejle
  3. det kommer til at handle om ‘aktiviteter’ (templates, stage-gate-modeller, titler, ceremonier, værktøj, metoder, review osv.)

Fordi det er så svært at definere hvad et projekt er, har Andreas brugt 13 år på at skrive bogen ‘The Six – Why so many projects fail and how to succeed”, der undersøger hvorfor det forholder sig sådan. Som Andreas fortæller: “Det er enten problemer, risici eller  muligheder der initierer en forandringsidé. Når en virksomhed beslutter at agere på en forretningsidé søsættes forandringsinitiativer for at opnå specifikke strategiske mål, der idriftsættes, hvorefter man er klar til nye ideer. Det er et projekt.”

Et af Andreas’ opråb er, at folk ikke forstår hvad et projekt er og at de ikke kan projektleder-håndværket. Det er essentielt at have det rigtige mindset og kompetencer.

Med det rette mindset, vilje og passende skilles, er projekter ’værktøjskassen’ til at håndtere forandringsinitiativer som investering. Som kuriosum påstår Andreas, at det er meget nemmere at arbejde med start-ups, som helt intuitivt har et investeringsfokus fordi de har hånden på kogepladen.

Til at forklare pointerne har Andreas opfundet forandringsinitiativets generiske værdikæde der går fra problemer, risici eller mulighed gennem selve forandringen til fornuftig investering og del af strategieksekveringen.

En af grundene til at projekter fejler, er at der fokuseres for meget på den del af forandringsinitiativers værdikæde der omhandler leverance / udvikling. Projektværktøjskassen kan indeholde alle de mange rammeværk og tools vi i dag kender, som fx Agile, PMP, ADKAR, PRINCE2 mv., som adresserer ’cloud of uncertainties and emerging issues’. Som Andreas siger: "det er fuldstændigt ligegyldigt hvilke tools man bruger – bare man bruger dem dygtigt og fokuserer på proaktiv håndtering af usikkerheder. Det handler om risikoappetit og det handler om at beherske projekt og program-håndværket."

Et andet opråb Andreas har er, at hele branchen grundlæggende kun har fokus på leverancer og ikke hele værdikæden inkl. benefits, risici etc. Derfor kæmper og fejler mange organisationer med deres forandringsinitiativer, som skaber en ond cirkel med stress og demotivation, utilfredse kunder, ringe evne til at håndtere business-as-usual issues, risici, spildte ressourcer, manglende evne til at eksekvere strategi samt tab af fokus, energi og momentum.

Det skyldes systemiske svagheder herunder at change initiativer misforstås,  der stoles for meget på teknik, vi foretrækker system 1 beslutninger (som viser klassisk handlekraft), biases, følelser og vaner samt 'Dunning-Kruger’ effekten.

Resten af de mange pointer og hvordan man tager tyren ved hornene og begynder at fokusere på hele værdikæden (og ikke kun leverance-delen), kan læses i Andreas' bog 'The Six' som udkommer i starten af oktober måned.