Katrine Krogbeck, ny salgschef i ChangeGroup:
”Jeg valgte med hjertet, da jeg tog det her job. Ikke blot fordi jeg tror på, at arbejdet bliver sjovt, men også fordi ChangeGroup har nogle klare holdninger til, hvordan man skal behandle hinanden. Et eksempel på det er, at både konsulenter og medarbejdere er en del af ejerkredsen.
Min opgave bliver at bygge bro mellem kunderne og konsulenterne, så de får det bedst mulige samarbejde. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de faglige kompetencer sidder lige i skabet, men for ChangeGroup er det også et mantra, at personlighed og virksomhedskultur passer sammen.
Med min erfaring fra strategiudvikling, ledelse og projektstyring føler jeg mig godt rustet til dialogen med såvel kunder som konsulenter. Og jeg glæder mig til at bruge den erfaring til at styrke relationerne, så vi kan skabe endnu flere succesfulde projekter i de kommende år.”
Om Katrine Krogbeck:
Stilling: Konsulentchef i ChangeGroup
Baggrund: 20 års salgserfaring, blandt andet fra IBM, Delta og Lindhardt og Ringhof.
Fun Fact: Katrine har rejseblod i årerne. Hun er født i Argentina, har gået i børnehave i Indien, har skrevet sin bachelor i Ghana og har været på længere ophold i blandt andet Bangladesh og Zambia.