En undersøgelse foretaget af researchvirksomheden Standish Group viser, at 65% af alle projekter fejler, og endvidere viste undersøgelser fra 2021, at kun 16% procent af IT-projekter opnåede succes i form af at være færdiggjort til tiden og til budgettet med den lovede funktionalitet. Men hvad er grunden til, at så mange projekter ikke kommer i mål?
Ifølge forandringsleder Marisa Matarese kan én af grundene være, at mange organisationer overser kulturs betydning for et projekts succes.
“Vi er alle programmeret til at se verden på en bestemt måde, og på den måde er vi også vant til at spille efter nogle særlige regler i samspillet med andre mennesker. Når vi så møder en anden kultur, møder vi samarbejdspartnere med nogle helt andre spilleregler, end vi har. Hvis ikke vi italesætter hvilke spilleregler, vi spiller efter, kan det være lidt som to hold på en fodboldbane, hvor det ene hold spiller hockey og det andet spiller håndbold. Det går jo helt galt,” forklarer Marisa, og uddyber;
“Det er lidt det samme, der sker i organisationer, hvis man eksempelvis har et team, der sidder i Danmark og en leverandør der sidder i Indien. Her vil man have forskellige spilleregler for, hvordan man løser en opgave, hvordan man træffer beslutninger, hvordan man giver feedback, hvordan man kommunikerer og hvordan man forholder sig til hierarki. Hvis ikke vi har italesat det og finder nogle fælles spilleregler, så kan det påvirke dels fremdriften, beslutningstagen og også tilliden og samarbejdet i et projekt,” forklarer Marisa, som til dagligt arbejder specifikt med kultur i forhold til forandringer i globale organisationer.
Marisa Matarese har i mere end tyve år arbejdet med forandringsledelse i projekter, og hun har med egne øjne observeret konsekvenserne af en organisation, som ikke får sat fokus på kultur i projekters ledelse og udførelse. Hun forklarer, at mennesker har det med at anse deres egen kultur for den ‘mest rigtige’, og at det kan opfattes som modstand, hvis folk fra andre kulturer kommer med andre måder at kommunikere og løse opgaver på end én selv. Og det kan skabe konflikter:
“Hvis ikke vi har en forståelse for, at folk fra andre kulturer ikke er ude på at snyde os, underminere beslutninger eller få projektet til at gå i hårdknude, men at de bare er programmeret på en anden måde, så vil der opstå problemer,” forklarer Marisa.
Potentielt kan dette få fatale konsekvenser for et projekts levevilkår, og forandringslederen har set projekter til svimlende beløber blive kulegravet, fordi man simpelthen ikke fandt en måde at kommunikere på:
“Jeg arbejdede for år tilbage i et projekt for en dansk organisation, som skulle bygge en platform sammen med franskmænd og sydkoreanere. Det blev meget til ‘os og dem’, og kulturen var med til at spænde ben for fremdriften. Det projekt endte simpelthen med at blive skrottet, og det var et projekt til 10-12 milliarder kroner,” fortæller Marisa Matarese.
LÆS OGSÅ: Co-founder af FN’s SDG Ambitions: Er du ikke bæredygtig, så vil du blive valgt fra!
Kultur bliver fejet under gulvtæppet
I 2017 udkom en undersøgelse foretaget af Project Management Institute, som anslog, at den projektorienterede økonomi ville vokse fra 12 billioner i 2017 til hele 20 billioner i 2027, og det var estimater, som blev foretaget inden, at verdenens nationer begyndte at brugte billioner på pandemi-genopretningsprojekter. Projektøkonomien er derfor større end nogensinde før, og det undrer derfor Marisa, at der ikke er et større fokus på, hvorfor projekter mislykkes. Hun oplever stadigvæk, at mange organisationer ikke har håndtering af kulturelle forskelle med i deres projekters scope, og at det samtidigt bliver nedprioriteret.
“Min oplevelse er, at kulturen spiller en større rolle, end mange gerne vil give den … rigtig mange arbejder med, især i projekter kan jeg se, at ting skal kunne måles, og vi skal hele tiden have styr på fremdrift, ressourcer, timer og resultater. Kultur kan jo være svært at måle på. Det er som om, at man ikke rigtig ved, hvordan man skal gribe kulturen an, når man ikke bare kan måle kulturen og dens indflydelse. I de tilfælde bliver det sådan en stor elefant, der står ovre i rummet og lugter fordi, at den fylder meget i projektet, men man tager ikke rigtig hånd om den,” fortæller hun.
Dette gør sig ikke kun gældende i forandringsprojekter, men eksempelvis også i digitale transformationer.
“Et scenarie kunne jo være, at en virksomhed køber et kernesystem fra en amerikansk leverandør, som har udviklet systemet til en kultur, hvor man er af den opfattelse, at man bliver nødt til at tjekke og kontrollere medarbejderne, så de ikke træffer beslutningerne selv. Hvis kundens organisation vægter tillid højt og at medarbejderne har en høj grad af selvbestemmelse, så kan det kernesystem jo igangsætte en kulturforandring, som måske ikke er den, som virksomheden gerne vil på. Man må være opmærksom på, at man ikke køber nogle værdier, der er imod virksomhedens egne værdier,” eksemplificerer hun.
LÆS OGSÅ: Bøderegn trækker ind over det danske virksomhedslandskab: Har du styr på NIS2-kravnene?
Det kræver mod at få succes med kultur
Ifølge forandringslederen handler kulturhåndtering om at turde spørge ind og at vise interesse i de mennesker, som man skal samarbejde med i et projekt. På den måde kan man få olieret den snor, som ellers potentielt kunne slå knuder i et projekt.
“ For mig handler det om mod til at tage snakken om forskelle og ligheder; forventninger og spilleregler. Det er jo ikke farligt. Faktisk mærker jeg, at en nysgerrig tilgang til hinandens kultur faktisk, er med til at styrke samarbejdet og relationen. Når jeg spørger dig ‘hvad forventer du?’, så er det jo en oprigtig interesse i, at vi kan få tingene til at fungere, og at jeg gerne vil høre, hvordan du ser det,” forklarer hun.
Resultatet af en god dialog omkring kulturkløfter skaber ikke kun en god dialog i et projekt eller et team. Potentielt kan kulturel diversitet være med til at skabe en høj grad af kreativitet og innovation, som i sidste ende kan skabe merværdi for en organisation, mener Marisa.
“Forskning viser, at hvis du har et team, der er globalt eller kulturel diverst, og du formår at håndtere denne kulturelle diversitet, så kan du faktisk se, at de teams er mere produktive, de er mere innovative, og de er mere kreative”.
Marisa kommer med ét råd til organisationer, som skal i gang med projekter der inkluderer flere kulturen:
“Tag tiden til at få afdækket spillereglerne,” konkluderer hun.
LÆS OGSÅ: Change management-ekspert: Omstillingsparathed er tidens største konkurrenceparameter
