Debataften om agil transformation

Digital transformation

Debataften om agil transformation

Flere organisationer har indført agile principper, processer og metoder i deres projekt og- udviklingsafdeling. Her har de høstet en del erfaringer med at gennemføre agile projekter, men for at indfri det fulde potentiale ved den agile metode, handler det om at få hele organisationen med på rejsen. Til debataften om agil transformation tager vi en snak med Alm. Brand, Ørsted og Karnov Group om, hvordan de har grebet deres agile transformation an.

Torsdag d. 19. september afholder vi debataften, hvor vi tager temperaturen på hvordan det står til med de agile transformationer i Danmark. Vi har inviteret Alm. Brand, Ørsted og Karnov Group for at høre om hvordan det står til med deres agile rejse, hvordan de har orkestreret transformationen og hvilke udfordringer de oplever. 

Vi vil bl.a. belyse og debattere: 

  • Hvordan en agil transformation påvirker organisationen
  • Hvordan organisationsstrukturer ændres i et agilt miljø
  • Hvad de nye agile roller betyder for ledere, styregrupper og medarbejdere 
  • Hvilke krav en agil transformation stiller til forandringsledelse
  • Hvordan man kan håndtere læring, træning og forankring i agile konstellationer

Pris

Kr. 0,-

Dato & tid

19. september 2019
Kl. 16:30 - 18:30

Arrangementet er gratis

Tilmeld

Praktisk information

Dato & tid

Torsdag d. 19. september 2019

16:30 – 18:30

Sted

Vibenshuset

Lyngbyvej 2

2100 København Ø

 

Parkering

Der er et begrænset antal parkeringspladser i gården, indgang ved Jagtvej 177. Der er også parkering i de nærliggende gader, mod betaling.

Oplæg

Oplæg fra deltagere og den efterfølgende debat foregår på dansk.

Hvad er en agil transformation?

Agil transformation handler om, at man skal have alle dele af sin organisation med på rejsen mod det agile – man skal lede forandringen – så man sikrer, at man kan levere produkter og værdi hurtigere.  I første omgang handler det om at få organisationen til at skifte adfærd. Det kræver en engageret og sund tilgang til specielt forandringsledelse, hvor der er fokus på:

  • Gevinstrealisering – hvilke gevinster og resultater man vil opnå med den agile transformation
  • Motivation – hvordan man motiverer organisationen under forandringen hen imod at arbejde agilt
  • Kommunikation – hvordan, til hvem og hvornår man skal kommunikere om den agile transformation

Hvorfor er det interessant?

Flere virksomheder har taget beslutningen om, at de skal være agile, men transformationen fra vandfald til den agile tilgang giver udfordringer både i ledelseslaget, blandt medarbejderne og mellem afdelinger, når der skal skaleres til agile metoder for at udnytte synergier på tværs af hele organisationen. Derfor tager vi en snak med Alm. Brand, Ørsted og Karnov Group om hvordan de får organisationen med på den agile rejse.

Bettina Rasmussen Oplægsholder om Agil Transformation hos KarnovGroup

Oplægsholdere

Betina Rasmussen

Head of PMO - Karnov Group

Betina har mange års erfaring med at implementere agile metoder på organisationsniveau bl.a. fra TopToy og Specsavers og har nu fornøjelsen af at få den agile struktur på plads i Karnov Group. Som PMO ansvarlig har Betina erfaring med optimering af processer og compliance, samt været involveret i den agile rejse i alle organisationslag.

ChangeGroup_raadgiver_agil_debataften_Lykke_Bagger

Lykke Bagger

Leder af Agile Instruktører, Projektledere og Back-end udviklere - Alm Brand

Lykke har arbejdet 25 år i spændet mellem forretning og IT ved brug af klassisk projektledelse, forandringsledelse og agile metoder. Hun har erfaring med implementering af IT og anden teknologi hos bl.a. DTU, Ambu, Novozymes, Minerva og nu Alm. Brand. Lykke har stor indflydelse på optimeringen af den agile tilgang hos Alm. Brand, med fokus på Spotify metoden og change processen. Lykke er uddannet Civilingeniør indenfor elektronik og er tidligere PMI certificeret.

Pia Verdich oplægsholder om agil transformation hos Ørsted

Pia Verdich

Senior Manager - Ørsted

Pia har ansvar for både at designe og drive SAFe-implementeringen hos Ørsted, herunder etablering og ledelse af deres Lean-Agile Center of Excellence. Pia har også ansvar for agile coaches, SAFe-undervisere, forretningsarkitekter og dannelsen af et LACE til at støtte transformationen og har ydermere ansvaret for value stream mapping med lancering af 8 Agile Release Train med 300+ Ørsted-kolleger. Desuden har Pia ansvar for at reinvente et agile PMO.

Relaterede kurser