Bæredygtighed

Due diligence for bæredygtighed

Virksomheder er betydningsfulde aktører i missionen om at skabe positive forandringer på globalt plan, da de har en stor indvirkning på miljøet, samfundet og økonomien. Mange virksomheder mødes derfor også med øgede lovkrav og forventninger til, at de drives ansvarligt og at de kan dokumentere deres indsatser for ansvarlig virksomhedsadfærd. En essentiel del af at være en ansvarlig virksom­hed er at arbejde systematisk med at forebygge, undgå og håndtere negativ påvirkning på menne­sker, miljø, klima og biodiversitet. De nye bæredygtighedslovkrav fra EU er netop lavet for at understøtte dokumenteret ansvarlig virksomhedsadfærd, og en implementering af due diligence kan imødekomme disse krav. Hos ChangeGroup kan vi hjælpe din virksomhed med et rådgivningsforløb i due diligence for bæredygtighed.

Hello I'm Allan
Vil du vide mere?

Allan von Staffeldt Beck, Senior rådgiver og faglig lead

Hvad er due diligence for bæredygtighed?

Due diligence - også kaldet due diligence for bæredygtighed - bygger på internationalt anerkendte retningslinjer fra OECD og FN for, hvordan virksomheder agerer ansvarligt.

Det er en proces, hvor virksomheden arbejder systematisk med at identificere, forebygge, begrænse og kommunikere deres eksisterende og potentielle negative påvirkning på mennesker, miljø og samfund.

Spire illustration2

Med et rådgivningsforløb i due diligence opnår jeres virksomhed:

  • En internationalt anerkendt tilgang til at drive ansvarlig virksomhedspraksis
  • Et solidt grundlag for at leve op til lovgivning og udefrakommende krav
  • Overblik over virksomhedens påvirkning og risici i hele værdikæden
  • En plan for at håndtere virksomhedens negative påvirkning
  • Et fundament for at kommunikere transparent om virksomhedens arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed
  • Intern forankring af virksomhedens arbejde med ansvarlighed på tværs af organisationen

En due diligence for bæredygtighed hjælper med at dokumenterer, hvordan I tager ansvar i din virksomhed

Claus Løfberg Jørgensen, Adm. direktør i ChangeGroup

Sådan hjælper vi med due diligence for bæredygtighed

Vores rådgivningsforløb i due diligence giver jeres virksomhed et overblik over virksomhedens påvirkning i hele værdikæden og en metode til at håndterer de risici, som er koblet til jeres eksisterende processer og praksis. I opnår dermed et solidt grundlag for at leve op til stigende forventninger og lovgivning samt at kommunikere transparent jeres arbejde med bæredygtighed. Rådgivningen bygger på de seks skridt i OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og indeholder blandt andet disse elementer:

Trin 1: Opkvalificering af jeres viden og kompetencer

At arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd kræver viden om bæredygtighed på tværs af organisationen. En specialist i due diligence kan hjælpe med at opkvalificere din organisation ved at opnå en fælles viden og forståelse for bæredygtighed. I vil opnå viden om lokal og international bæredygtighedslovgivning, bæredygtighedsstandarder og certificeringer, forbrugertrends og forventninger, og viden om, hvad der forventes af jer som virksomhed – nu og i fremtiden.

Trin 2: Gap-analyse/modenhedsanalyse

Ved brug en GAP-analyse/modenhedsanalyse undersøger vi virksomhedens nuværende tilstand ved at vurdere eksisterende processer, praksisser, systemer og resultater. Vi afdækker, hvor jeres nuværende tiltag og initiativer matcher Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, og hvor der er brug for at udvikle indsatser og initiativer for øget ansvarlighed. Dette kan involvere at identificere barrierer, manglende ressourcer, uklare strategier eller andre faktorer, der påvirker opnåelsen af målene for en ansvarlig fremtid.

Trin 3: Risikovurdering med fokus på impact materiality

En specialist i due diligence vil lave en risikovurdering med fokus på impact materiality, som udføres for at opnå en dybere forståelse af de potentielle risici, der kan påvirke virksomhedens bæredygtighedspræstation, og for at prioritere handlinger baseret på deres betydning. Vi identificerer og evaluerer de risici, der har størst potentiale for at påvirke dens kerneforretningsaktiviteter, omdømme og relationer til interessenter. Dernæst prioriteres indsatsområderne ved at fokusere på de risici, der har den største betydning for virksomheden, hvilket samtidigt skaber grundlag for mere præcis og målrettet rapportering.

Trin 4: Fremadrettet handlingsplan og intern forankring

Ud fra vurderingen af jeres aktuelle position og de mål, I stræber efter, udarbejder vi en plan, der ikke blot identificerer, men også håndterer jeres indvirkning på miljøet, samfundet og økonomien. Vi fokuserer ikke kun på risici, men også på at integrere due diligence-processen internt, så den bliver en forankret del af virksomhedens kultur og praksis.

Implementer en due diligence sammen med os

Ved at implementere due diligence for bæredygtighed vil din virksomhed opnå både risiko- og forsyningskædestyring, en styrket brandværdi, effektiv ressorceforvaltning og overholdelse af lovgivning. At have effektive og virkningsfulde processer for due diligence kan ikke alene hjælpe virksomheder til ansvarlig drift, men også bidrage til at træffe vigtige forretningsbeslut­ninger – så som valg af nye forretningsområder, partnerskaber og produkter. I samarbejde med landets førende bæredygtighedsspecialister og projektledere skaber vi en fremtidssikring af jeres forretning.
Vil du vide mere?

Henrik Hajslund