Forandringsledelse

Forandringsledelse i bygge- og anlægsprojekter

I bygge- og anlægsprojekter bliver virksomhedens ansatte udsat for en stor og synlig forandring. Når hovedkontor, produktionsanlæg eller lager skal udvides, kan der opstå daglige forstyrrelser af driften, som f.eks. betyder at medarbejderne er forhindret adgang til arbejdsplads eller faciliteter. Det har stor indflydelse på medarbejdernes vaner, rutiner og arbejdsgange. For at opretholde trivsel, glæde og tilfredshed, hjælper ChangeGroup med at informere medarbejderne rettidigt gennem adfærdsdesign, nudging og forandringsledelse imens byggeprojekterne står på.

Lær mere om forandringsledelse i bygge- og anlægsprojekter

Claus Løfberg Jørgensen, Administrerende direktør

Fasthold medarbejdernes tilfredshed

Et af kendetegnene ved bygge- og anlægsprojekter er typisk den lange varighed, som påvirker virksomheden og medarbejderne undervejs i byggeriets udvikling. Hvorimod det er omvendt i et IT- og forretningsprojekt, hvor medarbejderne ofte først påvirkes i slutfasen. Derfor skal der tages hensyn til de medarbejdere der bliver udsat for daglige forandringer, under hele byggeprojektet.

Det stiller store krav til ledelse, koordinering, og kommunikation mellem entreprenører, ingeniører og håndværkere. Projektet skal koordineres hensigtsmæssigt, så det skaber mindst muligt forstyrrelse. Medarbejdere skal løbende informeres om, hvordan forandringerne kan påvirke deres rutiner, vaner og arbejdsgange. Gennem forandringsledelse, adfærdsdesign og nudging kan din virksomhed informere rettidigt om ændringer - og nå ud med budskaber og information der skaber smil, succes og forventninger. Kombinationen af de tre metoder skaber en succesfuld forandring i bygge- og anlægsprojekter ved at:

  • Sætte fokus på effektiv og målrettet kommunikation
  • Skabe overblik for medarbejderne om projektets faser, indflydelse på arbejdsgange og påvirkning af nærmiljøet
  • Ændre medarbejdernes adfærd på en let og forudsigelig måde, uden at forbyde valg eller ændre direkte på arbejdsgange
Forandringsledelse, adfærdsdesign og nudging i bygge- og anlægsprojekter

Undgå driftsforstyrrelser og få gladere medarbejdere

Ved at tænke forandringsledelse ind i bygge- og anlægsprojekter fra starten, kan din virksomhed komme i mål med byggeriet, uden at skabe unødvendige forstyrrelser for drift og medarbejdere. I kan opnå nogle af disse fordele:

  • Undgå modstand, driftsforstyrrelser og fasthold produktivitet
  • Øge samarbejdet mellem dem der driver forandringen og dem der udsættes for den
  • Optimer processer og arbejdsgange
  • Fasthold trivsel, glæde og tilfredshed

I bygge- og anlægsprojekter består interessenterne ofte af mange forskellige faggrupper. Det øger kompleksiteten, når man projektleder i et miljø med mange daglige ændringer.

Thomas Aagaard, senior projektleder hos ChangeGroup

Håndter modstand proaktivt

Trin 1: Analyse

Inden din virksomhed tager det første spadestik, er det vigtigt at analysere, hvem og hvad der påvirkes af projektet. En rådgiver fra ChangeGroup hjælper med at identificere de forandringer der sker undervejs i byggeriets forskellige faser, samt påvirkningen af medarbejdernes rutiner og arbejdsvaner.

Trin 2: Forandringsstrategi

Derefter udarbejdes der en forandringsstrategi, der sørger for at alle interessenter får den kommunikation, forberedelse, og nudging som de har behov for. Forandringsstrategien skal læne sig op ad byggeplanerne, således at ændringer kommunikeres på rette tidspunkt og medarbejdere er informeret på forhånd om potentielle forstyrrelser.

Trin 3: Adfærdsdesign og nudging i bygge- og anlægsprojekter

Bygge- og anlægsprojekter påvirker drift, vaner og rutiner, derfor er det vigtigt at anvende adfærdsdesign. Sammen identificerer vi eksisterende arbejdsgange og udvikler planer for nye processer, som sikrer at driften forstyrres mindst muligt. For at få alle med ombord, bruger ChangeGroups team teknikker inden for adfærdsdesign og nudging, der sikrer medarbejdere trives under forandringerne.

Trin 4: Kommunikation

Kommunikation er essentiel under hele byggeriet. Der skal løbende fortælles om fremdrift og skabes viden om næste fase, for at forberede medarbejdere på hvordan deres dage vil se ud under byggeriet og når det står færdigt. ChangeGroups konsulenter vil sikre at fordelene af det nye byggeri er gjort klare for alle medarbejdere, så alle spiller med på samme hold.

Imødegå forandringer sammen med os

Når byggeriet står på og medarbejdernes dagligdag ændrer sig, står vi klar med rådgivere der kan hjælpe jer med at imødegå forandringen. Vores ekspertise inden for forandringsledelse, nudging og adfærdsdesign samt vores engagement sikrer at medarbejdere er holdt orienteret og at ændringer i vaner og rutiner er effektivt kommunikeret. Sammen med os, kan i sørge for at alle medarbejdere trives under forandringen.

Relaterede ydelser